“Både karakterer og historier er underfundige og genkendelige fra et provinsielt dansk minisamfund og et svært gennemsnitligt teenageliv, med alt hvad dertil hører af stramtandede lærere med unge piger gemt i maven og internetsider med kunstige bryster.”
Pernille Aisinger i Folkeskolen
“Reinhard Klahn[...] har skrevet en morsom ungdomsroman.”
Kristian Kloch Larsen i Midtjyllands Avis
“Skæv, skør og alligevel velgørende normal, som den er, er denne debut absolut værd at læse.”
Der Nordschleswiger (i oversættelse)
“[…]skildrer på bedste vis den første kærlighed”
Fortællingen.dk
“Der er fart over feltet i Reinhard Klahns debutroman for unge. Den er frisk, velskrevet[...]
Den berører mange af de problemer, der opstår når man er en forvirret teenager, uden dog på noget tidspunkt at blive bedrevidende [...] Den er morsom på en lun måde og man føler virkelig med Peter, når hans far fx ligger med overkroppen nede i en kloak, mens Peter selv forsøger at se sej ud.
“Tanja på hjernen” er en ungdomsroman, jeg kan anbefale til alle teenagere, der har brug for lidt opmuntring i en ellers fortumlet periode i deres liv. Og til os “gamle”, der bare gerne vil have lidt indsigt i vores børns bryderier og ellers have en god læseoplevelse.”
Forfatteren Anika Eibe på www.fyldepennen.dk